Advokatnævnet Opiniões 

Advokatklagenævnet må være den mest korrupte enhed i Danmark! den er rent ud sagt til grin og spild af ens tid!
Jeg ville ønske jeg har læst de andre Trustpilot indslag, inden jeg brugte så voldsomt mængde tid på at oprette klage med hele 9 punkter og som var understøttet af bevismateriale mv.
Ydermere skrev jeg til dem, at mere kunne fremlægges, da jeg nået maks. grænsen af hvad deres system kunne indeholde i en klage.
Alle punkter blev kategorisk afvist med yderst dårlig forklaring eller ingen. Samt nogle punkter blev slet ikke adresseret.
Så det er rent ud sagt spild af tid, for det er advokater der holder hånden over advokater – længere er den bare ikke!
Jeg skrev så en e-mail til dem, og appelret til deres sunde fornuft, men fik bare at vide, jeg kunne betale 500kr på ny, hvis de skulle genoptage sagen.
….Og det er det alle advokater gør pr. definition – de trækker sagen så langt de kan, for at skrive tid på og sende regning til kunden og man kan bare stå at se til. Og de ved det jo – der er ingen ting man kan gøre imod dem andet end hive dem for en domstol, som igen ender med flere omkostninger.
Så min erfaring er de udnytter det i en så voldsom grad, at min skilsmissesag, som snildt kunne have været afsluttet på maks 14 dage hvis alle parter bare havde sat sig ned om bordet og fik aftalt alle punkter, er nu trukket et helt år og vi er dårligt nok kommet videre!
Advokatnævnet burde virkelig skamme sig over den korrupte tilgang de har, eller mangel af kompetence og forståelse for en klage. For det er nytteløst – lige meget hvor meget du beviser!

Jeg fik ingen begrundelse for min afgørelse. Hvilket er klart nok, da Advokatnævnet på ingen måde havde belæg for deres afgørelse. Det havde jeg tilgengæld.

Regn med at Advokatnævnet er venner med dem som, der laves klager over.

Men hold jer lang væk fra Lou Advokater. De er elendige

Jeg indgav en dokumenteret klage til Advokatnævnet og betalte klagegebyret på 500 kr.

Klagen vedrørte blandt andet, at min advokat skriftligt anbefalede, at en sag blev hævet.

Jeg fulgte anbefalingen og gav samme dag en udtrykkelig skriftlig instruks om, at sagen skulle hæves.

To dage senere blev der imidlertid foretaget en anden proceshandling.

Jeg protesterede straks skriftligt og gjorde gældende, at min instruks ikke var blevet ændret eller tilbagekaldt.

Den 7. oktober 2026 afviste Advokatnævnet min adfærdsklage, fordi nævnet ikke fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at god advokatskik var tilsidesat.

Nævnet lagde samtidig vægt på, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte advokatens og advokatfuldmægtigens vurdering af, hvordan mine mails skulle forstås.

Jeg er uenig i den vurdering.

Min oplevelse er, at nævnet lagde stor vægt på advokatens og advokatfuldmægtigens fortolkning af det samlede mailforløb og for lidt vægt på, at jeg faktisk havde givet en udtrykkelig skriftlig instruks om at hæve sagen.

Afgørelsen fastslår ikke, at jeg faktisk tilbagekaldte instruksen, men min klage blev alligevel afvist.

Efter flere måneders skriftveksling og et klagegebyr på 500 kr. står jeg tilbage med en meget utilfredsstillende oplevelse af klagebehandlingen.

På den baggrund har behandlingen ikke givet mig tillid til, at min konkrete klage blev prøvet på en måde, jeg oplevede som tilfredsstillende.

Et lukket system, der beskytter sine egne – og tager sig betalt for det

Min oplevelse med Advokatnævnet er, at det fungerer som en uigennemtrængelig mur, designet til at beskytte advokatstanden frem for at sikre borgerens retssikkerhed.

Det er dybt problematisk, at man som borger i en sårbar situation skal betale gebyrer på 500 kr. (både ved klage og anmodning om genoptagelse), blot for at få sagen afvist af et sekretariat kort tid efter.

Det virker som en bevidst strategi at trække penge ud af borgerne uden reel risiko for advokaten.

I min sag mod Christian F. Jensen ignorerede nævnet fuldstændigt dokumenterede beviser for manglende faglig indsigt og uigennemsigtig fakturering.

I stedet dækker nævnet sig ind under standardiserede vendinger om ”manglende sandsynliggørelse”, mens advokaten kan fortsætte sin kritisable adfærd uden konsekvenser.

Når man ovenikøbet er afskåret fra at gå til Ombudsmanden for at få prøvet selve indholdet af afgørelserne, står man som borger retsløs.

Advokatnævnet fremstår i mine øjne ikke som et uvildigt klageorgan, men som en instans, der i praksis gør det umuligt at få ret, medmindre man har midlerne til en bekostelig civil retssag.

Denne sag (nr. 2025-1924) indgår nu som supplerende dokumentation i min igangværende sag hos Folketingets Retsudvalg vedrørende myndighedernes manglende overholdelse af journaliserings- og undersøgelsespligten.

Jeg har valgt at give de valgte politikere i det nye Retsudvalg direkte indblik i, hvordan ”systemet beskytter systemet” på bekostning af borgeren.

Når hverken Ombudsmanden eller andre instanser fører effektiv kontrol med denne automatiske afvisningspraksis, står vi over for et fundamentalt retssikkerhedsproblem.

Mit råd til andre er klart: Spar jeres penge og jeres energi – systemet er ikke på jeres side.

Det virker ikke som om, nævnet og dets sekretariat er i stand til at omsætte en klage fra lægmand til advokatsprog og så i afgørelsen fra advokatsprog til lægmandssprog. Ergo skal man åbenbart have en advokat til at hjælpe sig, hvis man skal klage over en advokat. Sidder med en oplevelse af, at nævnet overhovedet ikke forholdt sig til substansen i min klage over advokaten. Og mener sekretariatets fremstilling af sagen er tenderende til misforstået og i hvert fald ikke på et juridisk højt fagligt niveau.

Når advokat og klagesystem spiller på samme hold – klienten taber

Jeg havde en kort kontakt med advokat Mie Kjær i forbindelse med en sag om forældreansvar. Uden forudgående aftale om pris modtog jeg to fakturaer på over 10.000 kr., som jeg hverken kunne forstå eller genkende i forhold til den ydelse, jeg havde fået.

Jeg klagede til Advokatnævnet. De afviste sagen uden at jeg blev informeret om afgørelsen. Ingen besked i e-Boks, intet varsel – og jeg opdagede først afgørelsen, da Mie Kjær begyndte at true med inkasso og fogedret, og henviste til en afgørelse, jeg aldrig havde set.

Da jeg bad om genoptagelse, nægtede de – medmindre jeg betaler 500 kr. igen.
Selvom det var dem, der ikke sørgede for at informere mig ordentligt.

Resultatet? En advokat sender mig regninger, som jeg aldrig har godkendt, bruger afgørelser jeg aldrig har set, og hele systemet dækker hende ind – mens jeg som almindelig borger skal kæmpe alene og betale for retten til at blive hørt.

Jeg advarer stærkt mod både denne advokat og mod at stole på det klagesystem, der burde beskytte os.
Følelseskold, lukket og komplet uden ansvar.

Meget uprofessionelt - kan ikke anbefales...

Jeg må tilslutte mig de mange negative anmelder her.

Advokatnævnet er en skandale, korrupt system, som har til formål at beskytte advokater, også de dårlige advokater.
Advokatnævnet har ingen værdi, der er INGEN retssikkerhed.

Jeg kan bevise at Charlotte fra advokatfirmaet Bonde & Noringriis optræder uetisk i LYN Byretten, har overtrådt flere regler for advokater mht. god skik.

Undlader at sige sandheden, selvom hun blev spurgt direkte, sandheden kom først frem da hendes partisk håndværker blev stillet samme spørgsmål.

Uacceptabel adfærd, bruger eget håndværker netværk, partisk for at opnå bedre resultat i form af byggesagkyndig erklæringer, med det formål at vinde modparten, mig.

Sagsnr. 2025 - 496

Det virker, som om Advokatnævnet er mere optaget af at beskytte advokater end at sikre, at de overholder god advokatskik. Som almindelig borger føler jeg mig magtesløs over for et system, der tydeligvis favoriserer advokater. Jeg kan på det kraftigste fraråde andre at spilde deres tid og energi på at klage til Advokatnævnet. Det er en ren facade, og man kan lige så godt spare sig besværet.

Jeg må desværre, som de fleste der kommenterer på advokatnævnets trustpilot, give så lav en bedømmelser som muligt.
I mit tilfælde drejer det sig om en advokats honorar, hvor en højesteretsdommer der var dommer i min sag, beregnede ca. 250.000,- til min advokat, hvor min advokat forlangte ca. 500.000,- og fik medhold af advokatnævnet.
Det bringer mig derfor frem til følgende spørgsmål.:
Hvordan kan en højesteretsdommer bestride sit job hvis han kan tage så meget fejl, eller er det snarere advokatnævnet der er den forlængede arm foran håndvasken for griske advokater?
Endnu være bliver det når der ikke er en øvre instans over advoknævnet.
Jeg mener derfor, at der er behov for at advokatnævnet bringes til skue for offentligheden i form af TV/nyheder m.v., da stort set alle i dette forum kun har negativ bedømmelser.
M.v.h.
Kaj Christensen

Advokatnævnet består af en flok dovne, uintelligente, gamle advokater, som dårligt er i stand til at læse - HVIS de i det hele taget har forsøgt. Man kan indsende adskillige beviser for advokats fejl, mangler m.m. men gider de læse det - nej afgørelsen er truffet på forhånd og selvfølgelig i egen interesse. Magen til lal skal man lede længe efter!

Advokatnævnet er en junta, der beskytter Advokatssamfundets medlemmer, som er beskyttet af politiet, statsadvokaten, domstolene, der forlanger advokatpålæg, hvis man stævner en advokat, og ombudsmanden, der er blevet enige med sig selv om, at straffelovens § 158 om falsk forklaring for retten ikke gælder for advokater, der ikke kan stilles til ansvar for, at de må lyve i retten og i deres processkrifter og sidst men ikke mindst må opfordre deres klienter til at lyve i retten.
I det danske "retssamfund" kan man ikke finde en advokat, der vil stævne en anden advokat pga. immunitetsparagraffen straffelovens § 158 Den kommenterede straffelov, Speciel del, 12. udgave, s. 230 = Dansk oversættelse: Gå hjem og vug!

Hvor jeg dog ærgrer mig ikke at have læst anmeldelserne på Trustpilot først, for så havde jeg sparet tiden med at henvende mig til Advokatnævnet. Ikke ET eneste indlæg har de svaret på – hvilken højrøvet arrogance!

Sagen
En bandit-advokat/bobestyrer fra et indkøbscenter i Rødovre (!!! jeps, den er go' nok, det er advokatens "hood"!) sender brev til mine søskende om at jeg har udtalt mig injurierende om ham, men fremlægger hverken dokumentation eller bevis for dette, ej heller en domskendelse eller anklageskrift. Dette sker i forbindelse straks efter et afsluttet bo – altså sagen er færdig i Skifteretten, arven udbetalt mv.

Sagen afvises af Advokatnævnet, idet Advokatnævnet påstår at klagen er indberettet til  Skifteretten af undertegnede og stadig verserer. 

Problemet er bare at klagen IKKE er indberettet til Skifteretten - og enhver ved jo at en når en arvesag ER afsluttet, så KAN DER IKKE efterfølgende indberettes klager over bobestyrer i sagen denne vej. 

Åbenbart har Advokatnævnet ikke gjort sig den ulejlighed at se dokumentation på at sagen skulle være i Skifteretten – mage til sjuskeri fra deres side. Eller er det mon fordi at.....!?

Advokatnævn – I har i mine øjne været nogle nytteløse, sjuskede fjolser, og det tyder mere på, at I holder hånden over egne banditter i habitter end at slå ned på den del af advokatstanden, som opfører sig gement og ulovligt.

Måske navnet AdvokatHÆVN er mere sigende i stedet for et nævn...

Jeg indberettede min beskikkede advokat for ekstrem dovenskab, veghed og uvidenhed.
Jeg dokumenterede med mange konkrete eksempler.
Advokatnævnets svar vedrørende dovenskab var:
"Der må indrømmes en advokat
betydelige rammer i vurderingen af, hvordan en sag håndteres bedst muligt i klientens interesser."

Advokatnævnet skriver også (rutinemæssigt):
"Endvidere havde du mulighed for at give din forklaring af hændelsesforløbet til retten."
Falsk påstand.

Dommeren i landsretten forhindrede mig i at fremlægge min velforberedte procedure efter min advokats la-la procedure ved i en grov tone to gange at erklære: "Vi vil ikke høre det samme som i byretten." Det var netop byrettens grundliggende rettergangsfejl, som jeg ville have fremlagt.

Advokatnævnet defineres som et uafhængigt klagenævn.
Ud fra det svar, som jeg har modtaget, vil jeg betegne nævnet som en afdeling under Advokatsamfundet.

Da jeg modtog afvisningen af min klage over en advokats adfærd med helbredsmæssige følger af adfærden, var min første tanke, at nævnet ikke havde læst min klage. Klagen over adfærden var underbygget af mails og lægeerklæring, og det blev understreget, at klagen ikke gik på indholdet i mails, men på adfærden og konsekvenserne af denne. Afvisningen begrundes med indholdet i nogle af de vedlagte mails (og anvendes fejlagtig, da der henvises til noget, som ikke indgår i klagen) og forholder sig ikke til adfærden og de helbredsmæssige følger. Jeg havde accepteret en velbegrundet afvisning, men må i stedet konstatere, at Advokatnævnet er advokatens nævn.
Opdatering: Da klagen som nævnt ovenfor blev afvist af nævnet, fortsatte advokaten adfærden. Den blev imidlertid effektivt stoppet i forbindelse med to retslige afgørelser i henholdsvis januar 2024 og juni 2024. Tænk hvad der kunne have været undgået, hvis nævnet havde været sin opgave voksen.

Meget fair. Min tidligere advokat smølede i min sag og tog salær for arbejde som han slet ikke lavede. Deriblandt at tidsfrister for at få min sag for retten sprængte pga. advokatens smøl, trods jjeg flere gange skubbede på ham. Min advokat havde derved ødelagt min sag. Jeg måtte derefter ud at hyre andre advkater til at rydde op efter ham og redde hvad redde kunnes. Advokatnævnet gav ham en bøde, og pålæg om at betale en del af salæret tilbage. Advokaten stævnede Advokatnævnets afgørelse til byretten og efterfølgende landsretten, hvor begge retter stadfæstede Advokatnævnets afgørelse over for advokaten. Stærk afgørelse.

Det virker omsonst at klage til advokatnævnet over advokater. Advokaterne er jo inde i systeme, de ved hvordan de skal omgå det for egen vinding. Vi andre menige, skal først finde ud af hvad man stiller op når den beskikkede advokat erklærer en skyldig og så stikker af- der går der nemt et år med at indse det overgreb, og hvad man kan gøre. - og så er sagen forældet. Nogen advokater er klar over dette og forhaler selv bevidst sagerne, det var den næste advokat. Ingen har forklaret mig at sagen skulle den vej, men flere advokater har prøvet meget andet. Den er blevet for dyr for advokathjælpen. Nogle advokater har afholdt mig fra ankenævnet, det da det eneste jeg ville få ud af det var at advokaten fik en næse. Jeg fik intet ud af det. ( jo jeg kunne få en erstatning til at køre sagen videre, så jeg ikke skal være uskyldig dømt)
Som øverste myndighed er advokatnævnets selvjustits ikke noget der brillere, Ingen kender klageretningerne og efter et år er sagen forældet. Man har indtrykket af at det er bemandet af studerende. Har advokaterne taget magten i vores samfunds system ? De har i hvertfald loven i egen hånd.

Som det fleste skriver her på siden, så tager advokatnævnet ikke højde for de dokumenter man sender ind. De har allerede hold hånden over deres advokater og total inhabile i at dømme en klage.

Advokatnævnet som andre også skriver holder hånden under advokaterne og har kun intresse at holde hånden under dem.. Det er ikke de 500 kr. værd fordi du får ALDRIG en fair og inhabil en behandling.
Brug pengene på noget andet.

Ikke gebyret værd
Behandler ikke klagen, og hjælper ikke med at komme til bunds i klagen.
Afviser genneralt at kommunikere