Bethesda står for dårlig behandling af forældre og adskillelse af forældre og børn! Institutionen burde lukkes for bestandig!
Jeg var der i perioden 13.-19. juni 2025. Jeg har en søn, som blev født 11 dage efter termin og havde en fin vægt, 4,330 kg, ved fødslen. En af dagene var der en personale inde på mit og min søns værelse, og som overvågede os. Han havde ammet lidt, men ville ikke have mere at spise og lå lidt ved brystet, hvorpå han begyndte at græde og blev ved med dette i lidt tid. Personalen, der overvågede os, kom hen og ville have ham, idet hun mente, at det var bedre, at han lå og blev bragt til ro hos én, hvor han ikke kunne lugte mors mælk, end at han lå hos mig, hvor han kunne lugte mors mælk. Dette harmonerede ikke med Bethesdas udtrykte mening om, at jeg selv skulle passe ham. Min mor, som ellers, hvis jeg havde været hjemme med ham, gerne ville have hjulpet mig med ham, i det første stykke tid, eller så længe der var brug for det, ville også gerne have hjulpet mig med pasning af ham på Bethesda, men det blev hun forbudt at gøre, idet de ville have, at jeg selv skulle varetage både mine egne og hans behov. Jeg blev overvåget, kontrolleret og iagttaget på alle tider af døgnet, hvilket gjorde, at jeg var bange for, at selv det rigtige, jeg gjorde, var forkert. Der var en aften og nat, hvor min søn sov i 6 timer og vågnede op først på natten og meldte sig med et sultbehov. Jeg sendte derfor en sms til den personale, der havde nattevagten den nat. Dette skulle jeg. Personalen kom imidlertid først, da jeg var midt i amningen. De ville have, at jeg skulle udfylde et såkaldt døgnskema for min søn, med hvilke behov han fik dækket, og hvornår, og jeg skulle krydse af i kolonnen under det pågældende behov, og hvornår han fx sov fra og til, og om han vågnede af sig selv eller blev vækket, om han blev ammet ved det ene, det andet eller begge bryster, når jeg ammede ham, og hvornår jeg påbegyndte amningen. Jeg var bange for, at jeg - på den ene side - ville blive skældt ud, hvis jeg ikke udfyldte skemaet udførligt nok, men i stedet prioriterede min søn - og på den anden side - var jeg også bange for at blive skældt ud, hvis jeg ikke prioriterede min søns behov, men i stedet udfyldte døgnskemaet. En dag skulle vi lave en 5 minutters mindfulnessøvelse med vejrtrækning. Kort inden øvelsen begyndte min søn at græde, og jeg gik hen og tog ham op, hvorpå jeg satte mig hen til bordet, hvor de andre sad, gav mig til at vugge i overkroppen for at bringe ham til ro, lukkede øjnene og lavede øvelsen med de andre. Midt i øvelsen begyndte min søn at græde igen, men jeg turde ej gøre andet end at færdiggøre øvelsen, idet jeg var bange for at få skældud, hvis ikke jeg lavede den, netop fordi jeg havde det indtryk, at jeg forventedes at deltage i den. Jeg vidste ikke, hvad personalet på Bethesda egentlig ville have, at jeg gjorde, men var for bange til, at jeg reelt set turde spørge om det. Den sidste aften på Bethesda kom der en personale ind på min søns og mit værelse, da han havde sovet i 4 timer og sagde, at jeg skulle vække ham, fordi han skulle have mad. Hun sagde, at børn i hans alder skulle vækkes hver 3. og senest hver 4. time for at få mad, hvis ikke de selv havde meldt sig på banen med et søvnbehov. Jeg prøvede derfor at vække ham ved at ae ham på kinden, hvilket han ikke vågnede ved. Jeg tog ham derfor op af liften, hvorved han vågnede og begyndte at græde, fordi han var træt, gerne ville sove og var frustreret over at blive vækket. Idet jeg gjorde mig klar og lagde ham til, sagde jeg derfor til ham, at jeg godt kunne forstå, at han var træt af at blive vækket, at han var træt, og at han ville sove, hvortil personalen irettesættende sagde til mig, at jeg ikke skulle kunne forstå, at han var træt af, at blive vækket, men at jeg skulle kunne forstå, at han var sulten, og at han var frustreret, fordi han ikke kunne få fat, hvorefter hun venligt sagde til ham, at hun godt kunne forstå dette. Derefter sagde hun irriteret til mig, at hun godt kunne blive bekymret for, om jeg dannede nok mælk, og om det ville blive nødvendigt at supplere op med modermælkserstatning, når han suttede så længe, skulle kæmpe så meget for at få mælk, og han ingen synkelyde lavede. Når jeg, fx skulle i spædgruppe, skulle jeg hen ad en lang gang, to etager ned ad trapper og hen ad endnu en lang gang og skulle bære liften med min søn op og ned. Dens vægt er 5,5-5,6 kg, og min søn vejede godt 4,3 kg, dvs., at jeg skulle bære mellem 9-10 kg, selv om jeg grundet en syet bristning, der skulle hele, maks. måtte bære 5 kg. Den sidste dag, forud for udskrivningsmødet var en af de to soc.rådg. inde på mit og min søns værelse og fortalte mig, at de havde sendt en underretning og spurgte, om jeg vidste, hvad det var, hvortil jeg svarede, at det var noget, de skulle skrive, hvortil hun sagde, at det var noget de skulle sende, når de så en bekymring. Til udskrivningsmødet blev jeg gentagne gange, af kommunen, tvunget til at give samtykke til min søns familieplejeanbringelse og truet med en tvangsanbringelse.








