Ubehøvlet behandling
Jeg vælger at dumpe ind i salonen for at rådføre mig omkring, dét at få lavet sine bryn. Jeg er helt nybegynder og aner intet om behandlings typerne, hvilket jeg ønsker at få svar på eller blive guidet i at få booket tid til. Jeg bliver modtaget meget uvenligt og føler at blive talt ned til allerede inden for de første 2 minutter. Jeg får af vide at det IKKE er i orden at jeg bare kommer ind i deres butik og forventer at få svar på, hvilket type behandlinger de udfører mht bryn. Det er bestemt noget jeg skal undersøge selv og derefter booke tid. Jeg forklare at jeg bestemt ikke forventer deres tid og beklager at “bare” komme ind for at få råd og vejledning, men hvis jeg skulle booke tid, ville jeg ikke ane hvilken konkret behandlingstype jeg skulle skulle booke en tid til. Jeg får stramt af vide at jeg selv skal gå på deres Instagram side og kommentere under diverse billeder, så vil de kunne guide mig på den måde. Hun siger at hun har været uddannet i 9 år og hun bestemt ikke kunne forklare mig, om hver behandlings type, bare “sådan”.
Jeg har flere gange lyst til at forlade salonen, da damen på ingen måde undviger sit blik og fastholder en ubehagelig tone. Men jeg vælger at være udmyg og stiller et spørgsmål om hvad hun ville anbefale at jeg får lavet. DETTE ville hun bestemt ikke svare på, da hun mente det var uetisk at hun skulle rådgive mig i det. Jeg vælger at omformulere mig spørgsmål og hun synes nu pludselig at alle tre type behandlinger ville jeg kunne bære.
På et tidspunkt siger hun meget irriteret i stemmen at hun ikke ved hvad jeg spørger hende om, at hun simpelthen ikke forstår mig.
Til slut fortæller hun mig at der er to ansatte af samme navn, og at jeg bestemt ikke skal booke tid hos den ene, da hun har hørt de samme spørgsmål, som jeg havde stille over 300 gange!
Det er bestemt ikke et sted jeg vil ligge mine penge eller min tid.
12 de janeiro de 2024
Opinião espontânea