Hej Lukas,
Jeg skriver til dig i forhold til den anmeldelse, du har lagt op på Trustpilot om min virksomhed.
Jeg vil gerne starte med at sige, at det selvfølgelig står dig frit for at have en mening – men når man offentliggør en anmeldelse af en virksomhed, er det vigtigt, at den bygger på en reel kundeoplevelse. Det gør din anmeldelse desværre ikke, da du aldrig har været kunde hos os, og heller ikke har testet vores produkt.
Det hele startede ud fra en diskussion på Facebook, hvor vi ikke var enige – og det er fair. Men at du efterfølgende vælger at finde min virksomhed og skrive en negativ anmeldelse uden nogen form for relation til os, oplever jeg som direkte urimeligt og personligt grænseoverskridende.
Jeg vil også gerne forklare noget, så der ikke er nogen misforståelser:
Vores webshop er ikke live endnu, og det er helt bevidst. Vi er stadig i testfasen, hvor vi arbejder på at få alt på plads, så vi kan levere et godt og professionelt produkt, når vi åbner for offentligheden.
Vi oprettede vores Trustpilot-profil i god tid for at kunne være transparente fra starten. Vores produkt er blevet testet af en række personer, før webshoppen gik live, og bagefter spurgte vi dem, om de havde lyst til at dele deres oplevelse – fuldstændig ærligt. Vi har udtrykkeligt sagt, at de gerne måtte give 1 stjerne, hvis det var deres reelle oplevelse. Det handler ikke om at samle pæne ord – det handler om ægte feedback.
Jeg ved også, at du nævner Magnus i din anmeldelse – én af vores testpersoner – og at han har skrevet mere end én anmeldelse fra sin personlige Trustpilot-profil. Det er dog hans private konto, og hvad han vælger at skrive på sin egen profil, har vi ingen indflydelse på og kan ikke kontrollere eller ændre. Det er hans frie valg, og vi blander os ikke i det.
Vi brander for at skabe et sundt og gennemsigtigt brand – og derfor gør det ekstra ondt, når nogen forsøger at ødelægge det, jeg personligt har brugt 10 måneder på at bygge op, uden at have prøvet produktet eller haft nogen kundekontakt.
Jeg håber, du vil genoverveje din anmeldelse, og tage med i dine overvejelser, at jeg ikke bare laver det her for sjov – det er mit arbejde, mit ansvar og noget, jeg virkelig lægger mit hjerte i.
Du er velkommen til at kontakte mig direkte, hvis du har spørgsmål – men jeg håber, du vil tage mit svar seriøst og tænke over, hvordan det påvirker en lille iværksættervirksomhed, der prøver at gøre det rigtigt fra start.
Med venlig hilsen
Erich Busch
Rade
Kontakt@rade.dk