Slut med at rejse med Spies 👎
Vi betalte næsten 40.000 kr. for en uge på Hotel Masaru på Tenerife, som ifølge Spies skulle være 4 bølger. Hotellet var dog meget slidt, uden aircondition, med løse toiletter, defekte døre og beskidt service i restauranten. Vi oplevede også en flue i kaffen og restriktioner i poolen, hvor bolde ikke var tilladt.
De første par dage af ferien gik desuden skrive frem og tilbage med jeg ved ikke hvor mange forskellige guides og med at tage imod teknikere og forklare fejl til hotellets personale, hvilket betød, at vi ikke fik en god start – eller ro – på ferien. Vores indtryk er, at flere af forholdene er generelle problemer ved hotellet, som ikke kan afhjælpes.
Vi ønskede at blive flyttet til andet hotel men fik at vide at det blev så for egen regning!
Da vi kom hjem klagede vi med det samme til Spies, men har fået svar her 7 uger efter, at kompensation kun beregnes fra det øjeblik, man henvender sig – hvilket ikke giver mening, når problemerne var til stede hele ugen. Til sidst blev vi tilbudt 2.402 kr. tilbage (eller et gavekort på 3.000 kr.), hvilket på ingen måde står mål med prisen og den samlede oplevelse.
Vi havde forventet meget mere af en rejse til næsten 40.000 kr. – og desværre betyder denne oplevelse, at vi ikke kan anbefale Spies længere.
19 de setembro de 2025
Opinião espontânea