Vejle Kommune Opiniões 

Til danske medier og politikere

Jeg henvender mig IGEN til jer i håb om, at I vil belyse et alvorligt og vedvarende problem, som har præget vores hverdag i Byparken i Vejle i de sidste 4-5 år.

Vi bliver gentagne gange chikaneret af misbrugere, som fylder området med høj musik, råben og skrigen, stofmisbrug og en gennemtrængende lugt af hash. Det er blevet umuligt at vende hjem uden at føle sig utryg. Det her handler ikke kun om støj eller uorden – det er en krænkelse af vores helt basale ret til tryghed og et fredeligt hjem.

På trods af adskillige henvendelser til politiet over flere måneder, oplever vi stadig, at der ikke sker noget. Nogle betjente tager os alvorligt, men alt for ofte bliver vi henvist videre eller mødt med opgivende bemærkninger. Én har endda foreslået, at vi burde flytte, fordi problemet ikke kan løses. Skal vi virkelig flygte fra vores egne hjem i Danmark anno 2025, fordi systemet har givet op?

Vi forstår ikke, hvorfor der skal gå fire timer fra vi ringer, til politiet dukker op – hvis de overhovedet gør det. Når de endelig kommer, sker der som regel ingenting. Ingen konsekvenser. Ingen synlig indsats. Hvorfor? Hvor er prioriteringen af de mennesker, der faktisk bor her og prøver at leve et normalt liv?

Jeg har også haft en dialog med Vejles borgmester, som godt forstår alvoren og henviser til politiet som ansvarlige for at opretholde ro og orden. Men hvordan kan vi acceptere, at ansvaret bliver sendt rundt i systemet, uden at nogen reelt handler? De regler, der står på skiltene i parken – om affald, beruselse, hensynsfuld adfærd – bliver brudt dagligt, uden konsekvens. Hvad er pointen med regler, hvis ingen håndhæver dem?

Vejle Amts Folkeblad og flere politiske udvalg har tidligere beskæftiget sig med problemerne, men det har desværre ikke ført til varige løsninger. Tværtimod står vi her, år efter år, og råber for døve ører.

Dette er ikke længere blot et lokalt problem – det er et politisk og samfundsmæssigt svigt.

Derfor beder jeg nu jer, medier og politikere, om at tage ansvar. Vis os, at borgernes tryghed betyder noget. Vis os, at Danmark stadig er et sted, hvor man kan stole på, at myndighederne handler, når problemerne rammer.

Vi har gjort alt, hvad vi kan. Nu er det jeres tur.

Var på tirsbæk strand og kiosk, toiletterne var så klamme, fyldt med tis og papir på gulvet, stank langt væk af tis og afføring samt det var 2 dage siden der var blevet gjort rent.
Is kiosk manden, fortæller det tit sker og at Vejle kommune bare siger folk brokker sig når man ringer omkring de klamme toiletter.

Samt Vejle kommune ikke har styr på deres “giv et praj” app hvor der står at Vejle kommune ikke abonnere der til.

Aldrig i mit liv om jeg ville komme der igen. Så dårlig behandling fra kommunen

Kommunen tillader at hårde misbrugere har kæledyr. Dyrene bliver udsat for bestiality, alle slags vold, dyrene får inter foder osv.

Dette foregår på kommunens bosteder.

Kommenen lukker øjnene for dette, og det samme gælder for bostedermes personale og ledelsen.

De rager til sig af alles midler. Mange mister deres opsparing.

Alle fremmedarbejdere arbejder for at enhver dansker bliver henrettet med groft vold.

Alle kommuner med enhver socialdemokratisk ledelse stjæler fra enhver borger, og politiet gør det samme.

jeg er flyttede fra vejle/give kommune. da jeg har fået nok så dårlig oplevelse . da jeg var syg . kunne ikke få sygepenge eller kontant hjælp . de smider skylden videre til min arbejdes giver.som igen skyder tilbage til kommunen . gik nok 3 månder uden at få en rød reje/penge . det hele startede med jeg fik noget i mine øjne og var ved øjn læge flere gange . fik behandling . nu er jeg så smidt ud af min hus .som jeg havde efter min far. jeg har fået stjålet triller og have fræsser mm . jeg har bare ikke haft det nemt de sidste 2-3 år efter jeg blev opereret . man bliver tvunget til at arbejde . selv om man ikke er klar . det er fordi man skal jo have mad og penge til div . hus,bil, strøm, mm . men nej vejle kommune troer man kan leve af ingen ting . og nu har jeg ramt bunden og flyttede . de er syge. selv om man skriver til vejle kommune . så svare de ikke .har stadig ikke hørt fra vejle kommune i halvanden måned

En mørk efterårsnat på Vejlefjord var jeg ved at stille træskoene, et kæmpe uvejr tog kontrollen over min 5-mands kajak. Jeg var nødsaget til at svømme ind til land, men heldigvis var Max Bilde der, manden med de gode kommunale initiativer. Han så mig fra bredden af, og svømmede direkte ud i den kolde fjord, og redde mig ind til landet, da jeg var grænsen mellem liv og død. En sådan heroisk aktion er sjældent set, han er en mand man kan stole på, og det er hos ham jeg sætter mit næste kryds hos til kommunalvalget til november.

Først og fremmest - dette er ikke en kritik af medarbejderne. De gør kun hvad de får besked på fra politisk hold. Det er en kritik af de forhold, som kommunens medarbejdere udsættes for med sparerunder og topstyring. Og dermed får de også svært ved at overskue den enkelte sag, reelt hjælpe og støtte borgeren, samt holde rede på de lovgivninger, de reelt arbejder under. Så som Forvaltningsprincippet, Retsplejeloven, Loven om partshøring, Loven om beskæftigelse og aktivering og Loven om særlig støtte. Specielt i kontanthjælpssager, hvor sagsbehandlere også skiftes ud rigtig mange gange. Desuden er såvel mange medarbejdere - som eksterne samarbejdpartnere ikke ordentligt klædt på, til at takle og forstå de langtids- og kronisk syge med evt. behandlingsmuligheder eller undladelse af samme og realistiske tilbud. Mange kronisk syge borgere behandles som raske langtidsledige, der skal aktiveres. Nogle medarbejdere presser og skubber folk ud til kanten og også ofte ud over kanten, så de ender med at blive mere syge. Kommunens politikere burde huske på, at de mennesker der søger hjælp, som oftest ikke selv har bedt om at stå i den situation. Og at den enkelte borgere, der er nået til kontanthjælp, er presset såvel fysisk som psykisk (helbredsmæssigt) og økonomisk og socialt. Samt at kommunen er den stærke part og borgeren den svage i disse situationer. Jeg har kun set glimt af denne indsigt hos medarbejderne - men har også den erfaring og viden, at medarbejderne formes af ledelsen og dennes retningslinier og synspunkter. Det er kun få medarbejdere, der har kræfter til at modstå denne påvirkning gr. det daglige sagspres.