Jeg kan på ingen måde anbefale dette…
Jeg kan på ingen måde anbefale dette firma!
Vi har fået lavet badeværelse, og processen har været præget af alvorlige fejl, manglende kvalitetssikring og et ekstremt langtrukkent forløb. Gulvvarmeslangerne blev lagt forkert fra start – en fejl som først blev opdaget, fordi jeg selv gennemgik billeder, jeg havde taget undervejs i processen. Det er dybt bekymrende, at så grundlæggende en fejl ikke blev opdaget af fagfolkene selv.
Konsekvensen var, at hele badeværelsesgulvet måtte brækkes op igen, hvorefter gulvvarmeslangerne skulle lægges på ny - heldigvis blev dette betalt efter flere måneders ventetid af Hybels forsikringsselskab. Samlet set har projektet taget cirka 1,5 år at færdiggøre, hvilket er helt uacceptabelt.
Derudover har der været flere tekniske fejl: Overløbet på håndvasken er utæt (Stadig), FJVR termostat blev monteret forkert på fremløb i stedet for retur, og termostathovedet var ødelagt, da badeværelset endelig stod færdigt og måtte derfor udskiftes.
Helhedsindtrykket er markant manglende faglighed/stolthed, utilstrækkelig kontrol af eget arbejde og en oplevelse, der har været både frustrerende og tidskrævende. Jeg står tilbage med meget lidt tillid til håndværket og processen og vil på det kraftigste fraråde andre at benytte dette firma.








