Hej Henriette
Vi er rigtig kede af, at du har haft en dårlig oplevelse med os her, og vi har andetsteds for en uge siden og endnu inden vi har læst denne anmeldelse på Trustpilot, sendt dig en personlig undskyldning. Den gentager vi gerne her.
Din sag har været unik i den forstand, at dit/jeres fornyeede turkort blev bestilt for over et halvt år siden. Vi har, så vidt vides, aldrig i de 5 år, vi har været i gang som musikskole oplevet at en forlængelse af et turkort, kommer over halvt år tidligere. Det er så godt som altid, når seneste turkort rent faktisk er udløbet, og der skal bruges et nyt, at forlængelsen sker. Derfor er sagen i den grad unik og har desværre skabt forvirring på kontoret, hvilket vi igen beklager, for det skal jo ikke ske.
Så da underviseren skriver til os, at turkortet er udløbet, og at I er i gang med et nyt, tror vi (og af gode grunde), at der er tale om at det udløbne turkort, er dét, der er bestilt for over et halvt år siden, og vi sender - i fuldstændig god tro, vil jeg gerne understrege! - en faktura på et nyt turkort. Til forvirringen i kommunikationen kommer så endda, at underviseren også kludrer lidt i det og skriver et forkert antal lektioner på kortet (15 i stedet for 10),
Da du i en meget bestemt tone gør opmærksom på fejlen, skal vi lige undersøge, hvad der er op og ned i alt det her og kontakter underviseren, og vi tager dig sådan set med det samme med ind i maskinrummet og forklarer situationen.
Vi får på kontoret hen mod 100 henvendelser hver dag hos instrumentundervisning.dk, og vi gør det bedste vi kan for at håndtere de mange spørgsmål, bestillinger, sager osv., hvor vi jo både er i kontakt med underviseren og eleverne. Vi er kun to medarbejdere i alt til at håndtere sagerne, og vi leverer normalt et højt serviceniveau, men det er klart, at fejl så selvfølgelig kan ske, og det er så sket her, hvilket vi er rigtig kede af.
I vores svar dig pr. 13. juni 2022, skriver vi dog klart, at vi har ’’fuld forståelse og at vi beklager’’, så det er jo bare ikke rigtigt, når du skriver, at vi ikke med det samme undskylder for forvirringen. Dertil kommer, at vi også stiller vi dig et opklarende spørgsmål, om hvor mange lektioner I i alt har haft simpelthen for at finde hoved og hale i det hele? Det har du så valgt ikke at svare på.
Vi er jo som decentral musikskole, hvor undervisningen foregår hos enten underviseren eller eleven, dybt afhængige af både underviserens og elevens tilbagemeldinger, og det fungerer upåklageligt i 99 pct. af tilfældene, så vi afventede underviserens svar (og også gerne dit), så vi kunne få det løst. I den proces burde vi selvfølgelig med det samme have annulleret fakturaen, da automatiske systemer og arbejdsgange gjorde, at du så desværre fik en betalingspåmindelse for en faktura, du ikke skulle have haft. Det beklager vi dybt, er sket, og det har vi taget hånd om, så det forhåbentlig ikke sker igen.
MEN, vi kan forsikre dig for, at det på ingen måde har været en intention om at snyde dig eller på anden vis køre med skjult dagsorden! Det kan vi på det allerkraftigste afvise, og vi synes det er en grov anklage. Lad mig slå fast. Hos os kommer man ALDRIG nogensinde til at betale for undervisning, man ikke har fået! (hvis den beskedne afbudsfrist på 24 timer og øvrige vilkår er overholdt), og vi tilbagefører flere gange om måneden refusion for undervisning, (vi ikke engang behøver jf. vores vilkår), der af den ene eller anden årsag må afbrydes før tid.
Vi forstår godt din irritation/vrede over at få en forkert betalingspåmindelse, men at skrive, at vi ’’påstår at vi ikke har betalt for undervisningen’’, er i den grad at stramme den og decideret usandt, for vi har aldrig sagt, at du ikke har ret eller ikke har betalt! Der er som sagt tale om en beklagelig fejl, som vi undskylder for. Og som der står i selve standardteksten i udsendelsen til betalingspåmindelsen:
’’ Vi kan ikke umiddelbart se, at du/I har betalt fakturaen for undervisningen endnu. Kan det passe, eller har vi overset noget? :-)
Skulle du/I have betalt, eller mener du, at der er fejl i fakturaen, må du endelig gøre opmærksom på det ASAP.’’
Så er det jo bløde formuleringer, som netop åbner for dialog, og som netop også er med indrømmelse af, at fejl kan ske, og det er så sket her, hvilket vi over flere omgange, også selvom du hævder det modsatte, har undskyldt for. Din reaktion her har været meget voldsom, men vi tager selvfølgelig din kritik og dårlige anmeldelse til efterretning og har lært af sagen her. Men vi er trods alt glade for at høre, at i hvert fald undervisningen så er til 5 stjerner, og det er jo heldigvis – trods alt - i sidste ende det hele handler om. :)
Med venlig hilsen
Morten Haugshøj – adm. leder