Kedeligt vildledende menukort.
Blev virkelig skuffet. Vi så på forretter og faldt straks over punktet Asparges. På kortet stod der Asparges- rejer-rygeost-radise. Da det nu er sæson for hvide asparges, blev vi virkelig skuffede over at modtage en tallerken med 2 mindre end lillefinger tykke grønne asparges og en halv radise. Selvfølgelig var der rejer og rygeost, men til en pris af kr. 145,00 forventede vi da helt klart hvide asparges. De grønne kan man køber allevegne i bundter med 10-15 stk. til omkring kr. 20.00, Og så var der lige den lille halve radise. Hvorfor står det på kortet, når den næsten bare virkede som pynt?
Hovedretten gjorde ikke vores oplevelse bedre. Vi bestilte søtunge, og fik også leveret en filet, med tilhørende 4-5 meget tynde nye gulerødder. Dette var nærmest hvad der var på tallerkenen incl. noget grønt pynt. Igen en voldsom pris syntes vi kr. 285,00. Ingen sovs eller kartofler, og det blev heller ikke oplyst, at der ikke var noget tilbehør. På kortet kan man dog længere nede se at der kan tilkøbes kartoffel til kr. 45,00. Vi skal ikke beklage smagen på det serverede, blot at det ikke levede op til vores forventninger.
Der var også et bord overfor os, der bestilte asparges, og de havde samme opfattelse som os, at det ikke blev oplyst at det var små grønne asparges, nu da det er sæson for hvide asparges.
Vi bestilte fra starten 2 øl Classic, og da vi genbestilte, blev vi ikke spurgt om hvad vi havde fået første gang, men tjeneren leverede bare 2 almindelig øl.
Alt i alt dårlig oplevelse, både hvad gælder mad og betjening.
2 de maio de 2025
Opinião espontânea