Leje af køletrailer
Leje af køletrailer
Cool-trailer.dk er på en eller anden måde kædet sammen med mj-koeletrailer.dk og så videre til MJ Maskinudlejning ApS. Det er i hvert fald der man havner, når man booker igennem Cool-trailer.dks hjemmeside.
Det man bare ikke ved er, at der figurerer to forskellige sæt af priser, så hvis man booker eller rettere laver en forespørgsel på en booking på cool-trailer.dk til en pris, så går den videre til mj-koeletrailer.dk, som er meget dyrere og som oven i købet kører med et haste-bookingstillæg, hvis man booker inden for 24 eller 48 timer.
Hver gang man lejer en trailer, betaler man i øvrigt for slutrengøring. Fair nok! Problemet er bare, at den ikke bliver rengjort mellem udlejningerne, og at de i øvrigt har valgt at sætte en meget syntetisk duftfrisker ind i traileren, som står der imellem udlejningerne, og dette kan man undre sig over, når man skal bruge denne slags trailer til opbevaring af fødevarer.




