A+ kundeservice
Foodpeople.dk er importøren af Il Fornaio mel der sælges i blandt andet Meny i Danmark. Il Fornaio Tipo 00 er efter mange test, min foretrukne til at lave pizza med. Dog oplevede jeg pludselig at min dej ikke opførte sig som jeg var vant til, og den blev nærmest overhævet, løs og svær at arbejde med. Efter at have testet lidt forskelligt, endte jeg med at skrive til foodpeople om hvorvidt jeg var blevet tosset eller der var noget anderledes med melet. Svaret kom prompte og uden fingre imellem, det var et dårlig år med vand i Italien hvor hveden til melet høstes, med det resultat at proteinet i melet er ringere end normalt, samt tips til hvordan jeg fikser det til mit næste batch. Derudover sendte de også en pakke med forskellige produkter fra deres sortiment. Helt igennem en kundeservice oplevelse i topklasse, som mange virksomheder kunne lære af.

