Gode opskrifter og fantastisk service
Jeg har købt mange opskrifter hos dem gennem tiden, og jeg har været rigtig glad for dem. Opskrifterne er velskrevne, lette at følge og nemme at arbejde med, uanset om man er nybegynder eller har mere erfaring.
Jeg oplevede desværre at miste alle mine opskrifter, men deres kundeservice var helt fantastisk. De gensendte uden problemer alle de opskrifter, jeg havde købt. Derudover manglede jeg én opskrift, og jeg kunne ikke huske, om jeg havde købt den hos dem eller en anden forhandler. Alligevel valgte de helt gratis at sende den til mig.
Som om det ikke var nok, opdagede de også, at jeg ved en fejl havde købt den samme opskrift to gange. De kontaktede mig selv og tilbagebetalte beløbet for det ene køb.
Det er sjældent, man oplever så ærlig, hjælpsom og imødekommende en kundeservice. Jeg kan kun give dem mine varmeste anbefalinger og handler helt sikkert hos dem igen.








