Truende glarmester løb fra tilbud og arbejder sort
Truende glarmester løb fra tilbud og arbejder sort.
Aldrig er jeg blevet truet før, men det skulle altså ske hos GLARMESTERFIRMAET ERIK BRUNSHOLT OLSEN - E.B.O. Glas i Humlebæk.
Jeg fik et tilbud på udskiftning af et spejl i en ældre ramme. Tilbuddet lød på 500 kr. + evt. transport – afhængig af, om de alligevel skulle forbi. Jeg har nemlig ingen bil, og vi aftalte at jeg skulle ringe igen mandag og høre ad med den anden ansatte, om han skulle forbi.
Jeg ringer op mandag som aftalt. Den anden ansatte tager telefonen. Jeg gentager tilbuddet fra dagen før, han svarer ikke men foreslår at køre forbi senere og medtager spejlet.
Den samme person ringer nogle timer efter og fortæller, at nu er prisen i stedet 850 kr. ”uden regning” og 1150 kr. ”med regning”.
Jeg er overrasket over ændringen af planen og beder ham om at tale med sin kollega om tilbuddet. Det kunne ikke lade sig gøre.
Da glarmesteren i Fredensborg også havde tilbudt mig samme pris – 500 kr. inkl. transport og ikke sagde noget om ”uden regning” – beder jeg ham om at komme tilbage med mit spejl, da han åbenlyst vil løbe fra aftalen.
Helt chokerende for mig, fortæller han nu, at ”jeg selv kan hente det” og lægger røret på. Han ved, at jeg ikke har bil og at det var derfor, at de skulle hente mit spejl.
Jeg må derfor betale en taxa tur/retur for at hente mit spejl.
Da jeg fortæller ham, at jeg vil fortælle om det på Trustpilot, bliver han igen meget voldsom. Han truer mig ligefrem ved at sige at ”jeg ved hvor du bor” hvis jeg gør det. Heldigvis er jeg ikke taget alene derop, da jeg er meget rystet.
Jeg er selvsagt meget chokeret og ked af denne behandling. Aldrig er jeg blevet så dårligt behandlet. Og tilmed over noget så ligetil som udskiftning af et spejl. GLARMESTERFIRMAET ERIK BRUNSHOLT OLSEN - E.B.O. Glas i Humlebæk, løber fra aftalen, holder på mit spejl, arbejder sort og truer deres kunder.
I Fredensborg har de en flink, grundig glarmester som holder sine aftaler og ikke arbejder sort. Jeg vil anbefale alle at bruge ham – og for alt i verden undgå at blive overfuset af selskabet E.B.O. Glas.
5 de agosto de 2025
Opinião espontânea