Blev min bil skrællet?
Min Hyundai I20 blev med Tryg vejhjælp fragtet til Anelyst Auto Teknik, da min egen mekaniker ikke havde lånebil hjemme. Jeg kendte dem derfor ikke.
Jeg fik lånebil og et par timer efter blev jeg ringet op at en kæde ved motoren skulle skiftes. Det accepterede jeg.
Næste dag ringede jeg og forhørte mig om bilen kunne hentes - nu var motoren defekt!?
Jeg forhørte mig om pris på ny (brugt) motor og besluttede mig til ikke at ofre flere penge på den, da den havde kørt mange kilometer..
Værkstedet kontaktede mig flere gange i de efterfølgende dage og tilbød mig at købe bilen til skrotpris hvilket jeg afslog, da jeg selv kunne sælge den til +10.000,- mere end jeg kunne få af ham (trods defekt motor) Han blev insisterende ved.. og jeg undersøgte ham på Trustpilot. Dårlige anmeldelser.
En bekendt kendte en mekaniker hos Hyundai Horsens, der ikke mente at motoren kunne være defekt. Jeg fik Tryg vejhjælp til at fragte den til Horsens.
Da de modtog bilen blev jeg ringet op at de ikke havde modtaget 'hele bilen' - citat: 'motoren ligger løs i bagagerummet (det var aftalt med Anelyst), men der mangler flere dele - bla. vandpumpe. Det virker som om din bil er blevet skrællet'!
Jeg solgte herefter bilen i løse dele og fik 12.000,- for den. Måske fik køberen en fin bil med god motor når han havde skaffet sig de manglende reservedele?
Jeg vil ALDRIG anbefale nogen at bruge Anelyst Auto Teknik!








