Min samlede oplevelse med BYD er…
Min samlede oplevelse med BYD er desværre skuffende - de slår Tesla i dårlig service. Og det er godt gået. Jeg købte en BYD Dolphin Design for bare tre uger siden og fortryder allerede købet bittert. Her er, hvorfor du bør tænke dig grundigt om, før du lægger penge hos BYD - og især før du lader Skorstensgaard røre din bil som de samarbejder med:
1. Falsk markedsføring af modelår
Jeg bestilte og fik ordrebekræftelse på en 2024-model.
Leveret bil viser sig at være produceret i 2023. Sælgeren hævder, at “det er det samme”, men bilen kører på gammelt software uden de lovede 2024-funktioner.
2. Servicekaos hos Skorstensgaard
BYD lovede en softwareopdatering hos Skorstensgaard. Jeg bad om Aarhus-værkstedet; de bookede mig alligevel i Kolding.
Da jeg møder op i Aarhus, aner personalet intet – aftalen står stadig i Kolding.
Efter en times telefonkø lover BYD, at “alt ordnes”. Resultat? Kun en mindre opdatering – den store, kritiske opdatering kan de stadig ikke finde ud af.
3. Bilen falder allerede fra hinanden
Bremseknappen virker sporadisk – russisk roulette hver gang jeg parkerer.
Bilen nægter at starte i op til en halv time ad gangen. Nogle dage må jeg helt opgive.
Småfejl i lak og kabine stod dér fra dag ét – tre uger senere er intet udbedret.
4. BYD’s “kundeservice”
Gentagne løfter om “vi er på sagen”, men intet sker – selv om jeg har en forestående ferie, hvor jeg faktisk har brug for bilen.
Ingen proaktiv opfølgning, ingen reel løsning, kun tomme ord.
Konklusion
BYD sælger biler, de ikke kan servicere, og Skorstensgaard leverer et forvirret og inkompetent eftermarked. Når en fabriksny bil på tre uger både leveres forkert, mangler opdateringer og allerede har vitale funktionsfejl, er der meget galt. Og nu er min ferie aflyst.
Mit råd: Hold dig langt væk fra både BYD og Skorstensgaard!
11 de julho de 2025
Opinião espontânea