Efterskolen Helle Opiniões 

Jeg var STU-elev på Efterskolen Helle fra år 2024 til 2026, i alt to skoleår. Selvom en STU tager tre år i alt, stoppede jeg derhenne. Jeg kan slet ikke genkende det poleret “glansbillede,” som de forsøger at vise på de sociale medier.

Alt for få lærere til alt for mange elever. Lærerne er stresset, og afdelingslederen derhenne blev langtidssygemeldt - Ved at gå til ledelsen for at få justeret en smule, blev jeg mødt af nedladende kommentarer fra lærerne.

STU er individuelt tilrettelagt, så det kan ikke være rigtigt, at skolens lydighedskultur dominerer det hele, hvor alle ens egne almene menneskelige grænser bliver overtrådt, fordi lærerne går for meget op i skolens renommé og syn udadtil. Man lever i deres skolekultur, hvor normen er jo tættere relationer til lærerne og eleverne, jo bedre ser det ud for et tilsyn. Meget tættere i forhold til, hvad godt er……. Det resulterer i almene grænser, der bliver overtrådt og hvor lærerne ubevidst og bevidst søger bekræftelse gennem den unge. Der var en lærer, som sagde til mig dengang, at ellers følte lærerne jo sig ikke gode nok. De blev altid såret og sure, når de ikke var den unges største rollemodel i deres liv.

STU er for unge voksne, ikke for småbørn, og jeg synes, det er både flovt og ydmygende, at småbørns-børneopdragelse med hovedet tæt på, løftet pegefinger og formaninger er hverdagen. Jeg tænker, hun må have øvet sig på os elever, for hun venter sit første barn, og jeg kan derfor have helt ondt af det kommende barn. Virkelig et grimt menneskesyn, vi er jo ikke småbørn og derfor var det ikke værdigt. Jeg var enormt stille anlagt, gjorde hvad jeg skulle og passede mine ting, men lod det stå klart at skulle jeg have sat klare rammer, skulle det ske med menneskelig respekt. Ja, og det skulle ske konstruktivt. Det resulterede selvfølgelig undrende blikke og dumme kommentarer fra lærerne, i deres øjne var jeg ulydig og utaknemmelig. Endvidere kan det undre mig, at de få, som var ansat, som STU-lærere på Efterskolen Helle intet vidste om målgruppen, og de almene tanker og følelser, man går igennem som ung voksen. De var typisk ansat lige fra mellemtrinnet i folkeskolen, og havde intet erfaring med unge voksne fra 18 årige til 25 årige. De havde fra start en masse fordomme, og forestillinger om alle mulige dumheder, som jeg nystartet elev kunne finde på( eller det, som jeg bestemt aldrig kunne finde på!), og den grundlæggende tillid og tryghed blev aldrig etableret.

Til et husmøde tilbage i oktober 2025, var der en elev, som ikke var fremmødt, hvor jeg var vidende til, at vedkommende blev svinet til af en elev og vores huslærer. De svinede vedkommendes udseende til, og derefter sagde de, at eleven fortjente at blive smidt op på Gul-gang( i stedet for at få lov til at bo i hus) eller også skulle eleven smides ud af skolen og blive hjemløs. Jeg fik det helt dårligt, og ville faktisk hellere selv ud på gaden, som hjemløs end at høre på det der. Der er noget helt galt med skolens tilgang eller struktur, hvis man, som lærer kan blive presset helt derud til at sige sådan noget. Det er sådan, som jeg husker det, og at lærerne altid gav eleverne skylden for ting, som skolens rammer afstedkom.

Hverken forældre, psykolog, andre fagpersoner eller andre støttede mig - Jeg er jo psykisk sårbar, jeg er den syge. Den utroværdige. Det er det værste, at man som sårbar skal kæmpe i mod et helt system helt alene, fordi ens lærere nægter at støtte en, og kun vil styre en. Især når man i forvejen kæmper med sig selv. Alle omkring en stoler jo på læren/autoriteten. Sjældent bliver forholdene undersøgt nøje. Jeg kræver ikke det helt store udover at modtage støtte med respekt. Lærerne vil gerne hjælpe, men har ikke ressourcer eller bemanding. De ønsker at tage deres rolle alvorligt, men er ikke egnet til jobbet.

Jo færre spørgsmål, som man stillede til sin egen (selvudvikling), jo mere var man den “gode” elev. Man var nem og først der fik man ros og anderkendelse. Man blev konstant lukket ned for, de fastholdt en i, at man lignede en fire årig barn i trodsalderen rent mentalt på alle parametre. Alle mine styrker blev derfor hurtigt set ned på. Jeg sad til opbevaring. Jeg var en skakbrik i deres spil, og de styrede os med hård hånd. Ville man bestemme og definere sine egne almene grænser, som er vigtigt i et tæt “familie-miljø,” hos dem, blev man trådt ned. Især af en lærer grundet underbemanding, dominerede skolens miljø. Hun følte sig ikke god nok, når hun ikke kunne styre os elever i hendes eget indre skak-spil, for så skete der jo ikke udvikling. Nogle elever var for tætte, andre sagde fra og blev tilsvinet.

Det gør helt ondt, at nogen finder sig i deres umenneskelige behandling. Man mistede sin værdighed. Der findes STU’botilbud, som gør deres arbejde bedre og anderledes. Derfor stoppede jeg på EH, for dette var ikke værdigt!

Det hjalp mig en del med at være social med andre og meget mere, jeg tager 100% til praktik i vinterferien ugen, det har måske også gjordt mig bederer til at tale med andre, for et eksemple at tale med andre fra den anden køn. Jeg har 100% lyst til at gå here efter sommerferien (vis jeg kan)

Jeg gik på efterskolen Helle fra 24-25
Jeg har selvfølgelig haft gode oplevelser med både nogle enkelte lære og nogle elever.
Men de sidste måneder af min skoletid var fyldt med ekstremt meget svigt

Jeg blev flere gange mødt med at bl.a. Casper virkede sød og fornuftig, men når man så gik til ham med problemer blev det hurtigt til noget der blev børstet af som at jeg overreagerer.

Jeg har oplevet at lære ville kommentere på ens krop, den mængde mad man tog eller bare generelt den måde man ser ud.
Det er ikke det fedeste når man ik har spist i nogle dage på skolen og man så bliver mødt med
“husk lige at passe lidt på med portionerne”

Jeg havde en aftale med min psykiater om at jeg skulle kunne have min telefon om natten/aftenen for at distrahere mig selv fra mine tanker. Der var en aften hvor jeg havde det rigtig slemt og virkelig havde brug for at distrahere mig selv. Det siger jeg til den lære der skal låse ind om aftenen, hvor han så siger at min aftale kun er en gang imellem. Jeg siger til ham at jeg har Brug for at have den i aften og han bliver ved med at diskutere med mig om JEG har det dårligt mentalt og om jeg har brug for den. Jeg begynder at græde og er ekstremt påvirket af det og siger til ham siden jeg ik må have den, at så må han se hvad tilstand han finder mig i I morgen. Jeg nægter at låse ind og min mor bliver nød til at tage kontakt til skolen for at jeg får en undskyldning fra læren.

De eneste lære jeg faktisk fik følelsen af lyttede var Daniel, Jakob og Maria.
Maria blev min kontaktlære kort tid efter hun startede. Hvor efter jeg begyndte at få det meget bedre mentalt fordi hun faktisk lyttede til hvad jeg havde brug for.

Jeg har oplevet at der har været både overgreb og vold på skolen uden at der blev gjordt noget reelt ved det.

Jeg har fået det indtryk af Poul at han har gjordt hvad han kunne for at skolen skulle være et godt sted. Godt nok så vi ik ens på nogle af de ting men min indtryk er at han er en god forstander der vil hans elever det bedste.

Jeg har oplevet nogle gange hvor mit medicin ikke er blevet medbragt på ture eller at jeg har fået medicin på det forkerte tidspunkt.

Jeg er glad for at jeg har gået på efterskolen og jeg er glad for de menesker jeg har mødt og er blevet tætte med. Og især de lære der ikke tog alting så seriøst i timerne og gjorde skoledagen sjov.

Lad mig starte med at sige at efterskolen Helle er ik et sted der kan anbefales og her er hvorfor. Min tid på Efterskolen Helle fra midt 2020, til midt 2021 har været den sygeste spild af min tid. Det der skulle ha været “det fedeste tidspunkt i mit liv” blev til et mareridt ekstremt hurtigt. Poul, Mads og resten af personalet er nogen af de mest uprofessionelle og respektløse mennesker jeg nogensinde har mødt, administrationen løj over for min sagsbehandler og ordret sagde til hende “vi forstår ikke hvorfor Kasper (ik mit reelle navn) har valgt engelsk som fag, han kan knap nok forstå sproget og kan kun et stavelse ord som yes, no, maybe”. de fleste lærer har kommet med ubehagelige og krænkende kommentarer om min krop fordi jeg havde fedt på kroppen. Har fået afvide utallige gange af personalet at jeg skulle stop med at være et dovn dyr og bare tabe mig, det er jo alligevel ik så svært. Er blevet truet med våben, vold og alt mellem himmel og jord af elever og personalet og jeg er ik den eneste elev det er sket over for.
Der blev ik taget hensyn til elevernes behov, diagnoser, allergier osv, har set elever med autisme bryde fuldstændig sammen på deres værelse fordi de har været for overstimuleret, hvor personalet bare har kigget på uden at gøre noget.
Aftensmaden var seriøst noget man skulle pas på med, maden fik mig ud i en slem spiseforstyrrelse fordi enten var det ik færdiglavet eller så uappetitlig at du gik sulten i seng, der har også været adskillige gange hvor der er blevet serveret mad hvor nogen af ingredienserne har været for gamle.
Eleverne var 50/50, enten var de virkelig flinke over for dig og down to Earth eller de værste svin der findes (aka Stu-Eleverne). Fik dødstrusler af en flok stu-elever som der også sagde blandt andet, at jeg skulle hænge mig selv, jeg var en skam plet på jorden, mine forældre var flov over at have en handicappet søn som mig osv på en daglig basis, og lige meget hvor mange klager jeg kom med, gjorde personalet selvfølgelig intet for at stoppe dem.
Så hvis du Hader dit barn og ik værdsætter deres følelser, fysiske og psykiske helbred og gerne vil ha at de går på en skole hvor der går rygter om at bestyrelsen (Mads) er på de forskellige stoffer, så er Efterskolen Helle det helt rette sted at sende det til.

Min oplevelse af Efterskolen Helle-
to år præget af svigt og manglende ansvar

Efterskolen Helle har uden sammenligning været den værste oplevelse i mit liv. Jeg gik på skolen i to år, og i den periode oplevede jeg gentagne gange at blive svigtet af et system og af voksne mennesker, som havde ansvaret for min trivsel, sikkerhed og tryghed.

I løbet af min tid på skolen blev jeg udsat for krænkelser, vold og alvorlige grænseoverskridelser fra andre elever. Jeg gjorde opmærksom på problemerne, sagde fra og søgte hjælp, men min oplevelse var igen og igen, at situationerne ikke blev håndteret med den alvor, de krævede. Jeg stod ofte tilbage med følelsen af ikke at blive hørt, taget seriøst eller beskyttet.

Der blev desuden stjålet flere hundrede kroner fra mig uden, at det efter min oplevelse førte til reelle konsekvenser. Jeg blev flere gange slået og udsat for fysisk vold fra andre elever, men oplevede ikke, at skolens ledelse greb ind på en måde, der skabte tryghed eller sendte et klart signal om, at sådan adfærd var uacceptabel.

Noget af det mest bekymrende var skolens håndtering af medicin. Jeg fik ved flere lejligheder udleveret forkert medicin. Når man har ansvaret for unge menneskers helbred, bør den slags fejl aldrig ske. Det skabte en dyb utryghed og et alvorligt tab af tillid til skolens evne til at varetage et grundlæggende ansvar.

Jeg oplevede også et miljø, hvor enkelte lærere kom med kommentarer om både person og krop, som jeg opfattede som nedladende og psykisk belastende. Det bidrog til en kultur, hvor respekt, omsorg og forståelse ikke altid var noget, man kunne forvente.

En af mine største skuffelser var ledelsens håndtering af elever. Min oplevelse af Casper var, at han udadtil fremstod imødekommende og tillidsvækkende, men at kommunikationen bag facaden ofte kunne være nedladende og respektløs. Jeg sad tilbage med følelsen af at blive talt ned til frem for hjulpet.

Skolen var bekendt med, at jeg har udfordringer i sociale sammenhænge og kan opleve panikanfald. Alligevel blev jeg flere gange placeret på værelse med nye elever, selv efter jeg gentagne gange forklarede, hvor utryg situationen gjorde mig. Det påvirkede min søvn, min trivsel og min følelse af sikkerhed. Når jeg forsøgte at forklare det, oplevede jeg ofte, at mine bekymringer blev afvist frem for taget alvorligt.

Jeg blev også flere gange beskyldt for forhold, jeg ikke havde noget med at gøre, og oplevede at få konsekvenser for situationer, som jeg ikke havde ansvar for. Det skabte en konstant følelse af frustration og af at skulle forsvare mig selv.

Det mest alvorlige er dog, at jeg under min tid på skolen oplevede seksuelle overgreb og alvorlige grænseoverskridelser fra andre elever. Da jeg gjorde skolen opmærksom på det, oplevede jeg ikke den handlekraft, ansvarlighed eller omsorg, som man med rette bør kunne forvente af en skole.

Den eneste person, der efter min oplevelse rent faktisk tog handling, var Poul. Men det skete først, efter at to af mine venner, som er tidligere elever på skolen, selv valgte at gribe ind og kontakte den person, der havde udsat mig for overgreb. At tidligere elever skulle tage ansvar, før der skete noget, er efter min mening både rystende og uacceptabelt.

Jeg står tilbage med en klar oplevelse af, at ledelsen var mere optaget af at beskytte skolens omdømme end af at beskytte de elever, som havde brug for hjælp. Jeg oplevede, at alvorlige hændelser blev nedtonet, og at konsekvenserne af dem ikke blev taget tilstrækkeligt alvorligt. Hvis forældre forventer, at overgreb, vold og alvorlige grænseoverskridelser bliver håndteret professionelt og ansvarligt, mener jeg, at de har krav på at kende til denne oplevelse.

At forklare eller bortforklare en elevs handlinger med en diagnose ændrer ikke på det grundlæggende faktum, at ingen har ret til at overskride andre menneskers grænser. En diagnose kan forklare adfærd, men den kan aldrig undskylde overgreb.

Oplevelserne fra Efterskolen Helle har sat dybe spor, som jeg fortsat kæmper med. Det er konsekvenser, jeg tager med mig længe efter, at skoleopholdet er slut.

Det eneste positive, jeg tager med mig, er de mennesker, jeg mødte undervejs. Jeg har fået nogle fantastiske venner, en fantastisk kæreste og har udviklet mig meget som menneske på trods af de forhold, jeg oplevede.

Men samlet set er min oplevelse af Efterskolen Helle præget af svigt, manglende ansvar, manglende omsorg og manglende handling i situationer, hvor elever burde have været beskyttet. Efter min opfattelse er det et miljø, der ikke levede op til det ansvar, en efterskole har over for sine elever.

Ingen ung person fortjener at føle sig overset, utryg eller nedbrudt af det sted, der burde skabe tryghed, udvikling og fællesskab. Min oplevelse var desværre det stik modsatte.

Stærkt efterskole tilbud, der virkelig er specialiseret i at få alle igennem forløbet til trods for de store forskelle i behov hos de enkelte elever. Fantastisk personale, der er gearet og egnet til at gøre en forskel for de enkelte elever, både fagligt og socialt. Grundet opholdet på Helle er vores søn tilbage på sporet og klar til at udvikle sig yderligere.

En fantastisk udvikling min datter har været igennem. Hun har følt sig tryg i at kunne være sig selv og er blevet anerkendt i det ❤️

Den vildeste udvikling for vores søn skete på de 18 måneder han gik på efterskolen. At gå fra kun at blive set og behandlet som en elev i kørestol på specialskole, blev Thomas på Helle set som et helt ungt menneske, som med pædagogisk guidning og tålmodighed sagtens kunne inkluderes med hans ligesindede kammerater. Pludselig deltog Thomas i mange af de sociale aktiviteter og fik mod på at køre ud af værelset og skolen, for at shoppe hos Købmanden. At have en kørestol er ikke et problem på efterskolen Helle. Det er blot en udfordring og med lidt hjælpemidler, tålmodighed, støtte til selvhjælp og fixe løsninger fra det geniale team på skolen, klarede Thomas opholdet og storbyturen med bravur. Trods autisme, angst og muskelsvind.
Thomas ønsker selv at tage sin STU på Helle, for her føler han sig tryg, forstået og har tillid til personalet og rammerne omkring ham.
Der skal lyde et kæmpe tak fra os forældre til Efterskolen Helle, for med jeres ekspertise og tilgang til Thomas har I skabt en ung mand med fremtidsplaner og drømme, kørestol eller ej.

Fantastisk skole og gode lærere.
Min søn skal gå der et år mere.
Han har udviklet sig positivt i forhold til det sociale, og han har mere end én ven for første gang i sit liv.
God kommunikation med personalet, dog kunne det være rart med opdateringer fra kontaktlæreren.

Efter et helt folkeskoleliv som "kastebold" på specialskoler, isolation samt skolevægring, endte min søn på helle.
Det var den HELT RIGTIGE beslutning!
Han, og vi, bliver mødt med forstående personale der er ALTID er klar på en snak og en løsning!
Han for rykket nogle grænser og det åbner for hans syn på, at han kan mere end han selv tror.

Hans egne ord "de nedbryder mig, for at bygge mig op igen, større, stærkere og klogere".

Jeg kan varmt anbefale efterskole helle.

Min søn har fået mange gode venskaber på efterskolen. Også på klintebjerg festival som skolen tager til, er der opstået venskaber på tværs af skoler og landsdele

Fantastisk efterskole❤️ min søn har gået der i 2 år og det har helt klar løftet ham, udviklet ham og fyldt hans rygsæk op med en masse lærerigt som han kan tage med ud i livet! Jeg kan helt klart anbefale helle efterskole hvis man har et barn med udfordringer og diagnose.

Da min datter startede på Efterskolen Helle, sidste år, havde hun ikke gået i skole i næsten 3 år. Hun blev forrige år udredt med ADD.
Dette år har hun gået fra 0 til 100. Hun har fået de sødeste venner, gode lærere, der møder hende og forstår hende. Jeg har ganske enkelt fået mit glade barn igen. Hun har stadig udfordringer, men hun rykker sig hele tiden, og vi- og hun - glæder sig til et år mere.

Jeg er kun 5 år gammel. Jeg ved ikke hvorfor jeg går her. Men det er alligevel et godt sted at få ting at lære på at børnehave niveau. Jeg blev hurtigt venner med ham der Xawery!

I den tid jeg gik der fra 25/26 har jeg oplevede rigtigt meget svigt i 2025 blev jeg diagnostiseret med en svær depression hvor de sadge at de kunne hjælpe men kun hvis jeg blev frivilligt anbragt jeg havde også 3 dage hvor jeg bare lå på værelset ingen der kom op. Fik heller ik min medicin i de 3 dage. Og så ville de hellere give op end at prøve og hjælpe mig. Blev også konstateret selvmords truet pga jeg ik fik den hjælp jeg havde brug for selv af efterskole.
Opdatering de har svaret og sagt at de havde brug for ekstern hjælp i sådan en sitaution men hvorfor kom det så aldrig?

Vi har besøgt skolen to gange med vores søn, sidst under et praktikophold.
Det viste sig at være en utrolig god og tryghedsskabende oplevelse, at efterskolen tager kommende elever ind et par prøvedage. Her finder både elever og skole ud af, om de passer sammen.
Vores dreng glæder sig til at starte.
Meget imponerende var det, at skolens nuværende elever tager del i rundvisning og står stærkt i, at de kan dele ud af deres historier. Det viste os at skolen kan altså noget med de unge mennesker og vi er som forældre trygge ved at sende vores dreng afsted.

Efterskolen kommer anbefalet fra Epilepsi hospital Filadelfia.

Vi ser frem til et godt samarbejde.

Min datter havde en succes oplevelse i sin praktik periode og følte sig set. Syntes det er en kanon idé med praktikken, så de unge mennesker prøver efterskole livet og ved hvad det indebære

Lærernes samspil med eleverne og det menneskesyn vi møder på Efterskolen Helle, ser vi frem til, at vores dreng skal opleve. Mark og Vibe Winckles

Super professionelle og nærværende lærere. Det giver stor trykhed for både børn og forældre.

Vores søn var i Påske praktik på HELLE Efterskole - og det er nu helt sikkert den Efterskole som han gerne vil starte op på efter Sommerferien. No news er good news, og vi hørte INTET fra ham undervejs ...
Virker til at HELLE favner og ser hver enkelt elev som de er. Hatten af og vi krydser fingre for et god oplevelse til sommer