Jeg må på det kraftigste advare psykisk…
Jeg må på det kraftigste advare psykisk sårbare mod at indgå et samarbejde med Trinitas og Trine Bargmann!
Det er anden gang, vi modtager en hund, som aldrig skulle have været godkendt som servicehund (se tidligere anmeldelse). Alt gik galt igen.
Vi fik ingen informations-papirer, som ellers skal følge med i forbindelse med overleveringen af en hund, når den kommer til nye ‘måske-ejere’.
Og det var tydeligt, at Trinitas igen ikke havde ‘screen’et’ hunden ordentligt inden overleveringen til min datter. Hunden var top-stresset, da den ankom og alligevel gik personen fra Trintas efter 25 min., fordi hun havde alt for mange opgaver, der skulle løses for virksomheden.
Efter et par dage havde vi fået hunden nogenlunde i ro, når den var indendørs, men udendørs trak den så voldsomt i snoren, at vi næsten ikke kunne holde den. Den hoppede op af folk og gik ud på gaden, hvis man ikke hele tiden passede på. Vi forsøgte at sige “på plads”, men den lystrede hverken på kommandoen eller på sit navn, før man havde kaldt mange gange eller næsten hev den til sig, hvilket jo ikke er særlig godt for hunden.
Til sidst fik min datter totalt nedsmeltning, og da hunden ikke kunne hentes før på et bestemt tidspunkt efter fire dage (!!), endte det med, at vi sendte min datter ud af hendes lejlighed, og jeg blev der med hunden.
Indtil videre har det kostet os kr. 6.500 for Trinitas’s ‘arbejde’, og der er ikke kommet andet ud af det, end at jeg og min datter nu skal bruge lang tid på at komme os, da hunden var utrolig krævende. Men det er ikke pengene, der er det vigtigste. Min pointe er, at andre sårbare mennesker IKKE skal udsættes for det, vi lige har været igennem. Jeg mener, at den virksomhed er en kynisk pengemaskine, der bør lukkes fra dags dato både for købere og hundenes skyld.
25 de junho de 2024
Opinião espontânea