Laaaang ventetid
Vi havde håbet, at Specialsmørrebrød, var blevet bedre efter flytning, til nye og større lokaler. Det er så ikke tilfældet. Personalet kan slet ikke følge med. Klokken var 12 og lokalet næsten fyldt op. Butikkens "udstillingsvindue", glasmontrer med smørrebrød var næsten tomme. 5 stykker med skinke, 1 silde og en kartoffelmad, og 4 med æg og rejer var ikke noget, der fristede os. Menukortet på væggen var omfattende, men der stod ingen priser. Vi bestilte en bøf med spejlæg, og en stor portion biksemad. Vi skulle alligevel vente på, at der blev smurt mere smørrebrød. Efter 3 kvarter kom Vores mad. Jævnt kedeligt, men ikke uspiseligt. Det var sidste gang vi frekventerende dette sted. På den gamle adresse, som var småt, kunne de ikke følge med, nu er lokalerne i orden, men der er slet ikke personale nok til det det store ryk-ind ved middagstid. Det er en skam, når der er så stor efterspørgsel på, at få et godt stykke smørrebrød. Men vi vil ikke sidde og vente i så lang tid en anden gang. Man kan håbe at indehaveren ansætter mere personale, for kundegrundlaget er tilstede. Vi vil i hvert fald ikke reklamere for stedet.








